Rettelse: Det er tidligere fremgået et enkelt sted i artiklen, at koranen blev brændt af tæt på den svenske ambassade. Der er naturligvis tale om den tyrkiske ambassade i Stockholm.

I Danmark er det ikke længere en nyhed i sig selv, når Rasmus Paludan stiller sig op alene eller med ganske få af sine tilhængere og sætter ild til koranen.

Men lørdagens udgave af den velkendte happening ved Tyrkiets ambassade i Stockholm har sat sind i kog over hele verden - i særdeleshed i Mellemøsten. Og protesterne spreder sig.

I Jordan, Yemen, Irak og Tyrkiet er folk gået på gaden med eksemplarer af koranen hævet over hovedet for at udtrykke deres utilfredshed med, hvad de opfatter som en krænkelse af deres religion. Demonstranter har sat ild til det svenske flag og billeder af den danske politiker.

Samtidig fylder begivenheden og reaktionerne ganske meget i arabiske medier som eksempelvis Al-Jazeera, forklarer professor med speciale i moderne islam og arabiske medier på Københavns Universitet, Jakob Skovgaard-Petersen.

- De dækker det i mange detaljer - både, hvad der er sket og reaktionerne på det, siger han.

Demonstranter går på gaden for at udtrykke deres fortørnelse over, hvad de mener, er en hån af deres religion, forklarer Skovgaard-Petersen.

Men der er også større politiske interesser på spil. Flere politikere og interessenter kan nemlig have interesser i at puste til en konflikt som denne og profilere sig selv på den, vurderer professoren.

- Der vil være nogle, der tænker: Det her er en sag for mig. Udover at de kan være personligt berørte og indignerede, så er der også nogle, der gerne vil repræsentere islamiske værdier mere end andre.

Det svenske flag og et billede af Rasmus Paludan blev brændt af ved en demonstration i Amman, viser materiale fra nyhedsbureauet AP:

Professor: Erdogan udnytter situationen

En af de politikere, der har grebet sagen er den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, som har gjort Paludans koranafbrædning til storpolitik.

Han søger genvalg til posten 14. maj, og ifølge Skovgaard-Petersen har han "udnyttet situationen". På baggrund af Rasmus Paludans afbrænding af koranen har Erdogan nu gjort det klart, at han vil blokere for, at Sverige kan blive medlem af Nato.

- Det passer ham fint at være en, der står og forsvarer muslimernes ære. Begreber som ære og værdighed er centrale for Erdogan.

- Han er populist - han leder efter populære sager, hvor han kan stå frem. For ham er det meget belejligt, at koranen så tæt på et valg bliver brændt af foran den tyrkiske ambassade.

Samtidig kan anti-demokratiske kræfter i landene også forsøge at udnytte sagen til deres egen fordel.

I de fire lande, hvor der har været demonstrationer, er retten til at ytre sig mere begrænset, end hvad vi kender til i Danmark, og politiske kræfter, der ikke ønsker at ændre på det, kan drage fordel af en historie som den om Paludan, forklarer professoren.

- Den vil blive brugt af magthavere til at sige: Er det ytringsfrihed, I vil have? Se, hvad der sker - så vil koranen blive brændt af. Organisationer, der kæmper for bredere ytringsfrihed i landene, vil ikke være lykkelige for en sag som denne.

Yanal Fraihat, medlem af parlamentet i Jordan, fordømmer overfor nyhedsbureauet AP Paludans handlinger ved en protest i hovedstaden Amman:

Sverige fordømmer afbrædningen

Det er langt fra første gang, at forskellige opfattelser af ytringsfrihed og respekt for Islam har sat sind i kog.

I 2011 skabte det voldelige uroligheder i blandt andet Afghanistan, da den amerikanske præst Terry Jones satte ild til en koran i USA. Fem år før det antændte karikatur-tegninger af profeten Muhammed voldsomme optøjer i den muslimske verden.

I modsætning til, hvordan den daværende danske regering agerede under Muhammed-krisen, har den svenske regering prompte taget afstand fra handlingerne. Sent lørdag reagerede Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på sagen.

- Ytringsfrihed er en fundamental del af demokratiet. Men hvad der er lovligt, er ikke nødvendigvis passende, skrev han på sin officielle Twitter-profil.

Og det stiller Sverige i et bedre lys sammenlignet med, hvordan Danmark blev portrætteret, da sagen om Muhammed-tegningerne eskalerede, forklarer Jakob Skovgaard-Petersen.

Samtidig skriver arabiske medier, at Paludan er dansker og partistifter.

- De gør ham til en figur af en vis betydning - selvom mange i Norden nok vil sige, at han har en meget lille betydning, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Også den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har reageret på Paludan koranafbrænding, som han har kaldt "beskæmmende".

- Vi har en dansk-svensker i Paludan, som fører sig frem. Det har vi selv oplevet i dansk sammenhæng. Nu er det så i Sverige, han turnerer. Det er skamfuldt, sagde udenrigsministeren i forbindelse med EU-udenrigsministermødet i Bruxelles mandag.

Rasmus Paludan er både dansk og svensk statsborger. Ligesom i Danmark har han lavet flere happenings i Sverige, hvor han har brændt koranen af.