Tophistorier

Svenskerne er i vildrede. Måske har Erdogan alligevel en smule ret?
Adskillige af weekendens og dagens aviser beretter om det forestående Nato-topmøde i Vilnius i morgen, hvor både Sveriges og Ukraines medlemskab står højt på dagsordenen. Både Polen og de baltiske lande er stærke fortalere for at optage Ukraine i Nato, og Ruslands invasion forstærker tidligere advarsler fra landene. "Ingen har illusioner om Rusland længere. Alle landene i Østersø-regionen ser truslen fra Rusland tydeligt. Nu håber jeg, vores allierede lytter mere opmærksomt til, hvad vi siger," siger den estiske forsvarsminister, Hanno Pevkur, til Berlingske i dagens avis. Både Polen og de baltiske lande har skruet gevaldigt op for forsvarsbudgetterne og bistanden til Ukraine. "Der er ingen tvivl om, at polakkerne og balterne har større indflydelse nu, end de havde før krigen. De gav også kampvogne og -fly, før de vestlige allierede gjorde," understreger Eric Maurice, der leder Bruxelles-afdelingen af den franske tænketank Fondation Robert Schuman. Han peger på, at det var Estland, der stod bag ammunitionsprojektet ASAP, som er EU's løfte om hurtigt at finde en halv milliard euro til at øge produktionen af ammunition. Storbritannien er fortsat en af de største bidragsydere af militært materiel til Ukraine, men har alligevel mistet troværdighed og goodwill hos EU-landene og USA efter Brexit. Eric Maurice peger derfor på, at "eftersom Tyskland kommer til at være det logistiske knudepunkt for NATOs soldater og militært materiel, vil Tyskland formentlig være vigtigere end Storbritannien i NATO. Derfor er Storbritannien ikke et lige så vigtigt medlemsland, som det har været".

Det ventes fortsat med spænding, om Tyrkiet vælger at godkende Sveriges medlemskab. Politiken skriver i dagens avis, at både politikere og den almindelige befolkning drøfter Sveriges ytringsfrihed og neutralitet - nogle af de punkter, som Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, har kritiseret Sverige for, og som spænder ben for optagelsen. For at give Sverige grønt lys går Erdogan efter to ting. Han ønsker, at Sverige stopper med at huse kurdiske terrorister, og derudover ønsker han, at Tyrkiet skal kunne købe F-16 fly og andet militært udstyr fra USA, hvilket USA hidtil har stoppet for, da Tyrkiet også køber våben af Rusland. Erdogan mødes mandag med den svenske statsminister Ulf Kristersson, og formentlig også med præsident Joe Biden under selve topmødet. Den svenske regering har opprioriteret det svenske Nato-medlemskab og har allerede etableret et tæt forsvarspolitisk samarbejde med blandt andet Finland. Kjell Engelbrekt, professor i statsvidenskab ved Försvarshögskolan i Stockholm, siger, at netop dette samarbejde kan blive problematisk, hvis Sverige ikke godkendes. "Hvis Sverige fortsat skal vente flere måneder på at blive medlem, vil det gøre det svært for Sverige at lave en integreret forsvarsplanlægning med de andre Nato-lande, og det kan underminere de operative planer for en eventuel militærkonflikt," siger han.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Bertel Haarder, tidligere minister samt formand for Det Kgl. Teater. Han skriver blandt andet: "De nordiske lande kan rykke endnu tættere sammen i et forsvarssamarbejde i en krigstid - og i en periode, hvor Tyrkiets Erdogan længe har forhalet Sveriges optagelse i Nato. [...] Tyrkiets præsident har drevet gæk med Sveriges optagelse i Nato og forsøgt at afpresse landet indrømmelser, der krænker retsstaten, herunder ytringsfriheden. Det skal han ikke have held til. [...] Lad os slå til og udnytte en historisk chance for nu at realisere, hvad vore forfædre så brændende ønskede i 1864 og 1948: en nordisk forsvarsunion. [...] Nu har vi chancen og en ekstra god begrundelse: Danmark har ophævet EU-forsvarsforbeholdet, Finland bliver medlem, og Sverige har brug for at være spundet mest muligt ind i nabolandenes forsvar. [...] Lad os gøre det til en fælles nordisk ambition at udfylde det hul i den nordeuropæiske del af EU, som opstod efter brexit. De andre lande vil elske det, ikke mindst tyskerne og central- og østeuropæerne. [...] Statsministrene har allerede vedtaget en fælles vision: Norden skal blive verdens mest integrerede og holdbare region. Hvad venter vi så på?"

Berlingske bringer en kronik af Benjamin Tallis, senior research fellow ved det tyske udenrigspolitiske selskab, DGAP. Han skriver blandt andet: "Spørgsmålet om "sikkerhedsgarantier" til Ukraine er genstand for hed debat forud for NATO-topmødet i Vilnius 11. og 12. juli. Diskussionen går på de relative omkostninger og fordele ved medlemskab af NATO i forhold til andre muligheder som blot at sende våben til Ukraine. [...] Demokratiske stater kan ikke tillade, at Ruslands aggression betaler sig, og det ville et NATO-medlemskab til Ukraine tydeligt signalere over for både Beijing og Moskva. Hvis NATO tøver med at optage Ukraine, sender det præcis det modsatte signal. Det ser ud som om, vi giver Rusland vetoret over for en udvidelse af NATO. [...] Selvom USA er den primære leverandør af våben til Ukraine, er landet også den største hindring for ukrainsk medlemskab af NATO. Washington D.C.s modvilje bliver som regel begrundet med bekymring for at eskalere situationen eller øge sandsynligheden for at blive viklet ind i en direkte væbnet konflikt med Rusland. Men NATO har en effektiv afskrækkende virkning på Rusland - hvilket demonstreres af, at de allierede har krydset Moskvas såkaldte "røde linjer" ved at bevæbne Ukraine uden direkte konsekvenser. [...] Et andet meget udbredt forslag til en ikke-NATO-løsning er "pindsvinestrategien" med at bevæbne Ukraine så meget, så det kan forsvare sig over for fremtidige russiske angreb. [...] Samtidig ville Ukraine risikere at blive en "garnisonsstat", hvis landet tvinges til at investere så store anstrengelser, energi og penge i sit forsvar. Det ville bringe de reformer og civile fremskridt i fare, som landet har opnået i de senere år, og underminere landets integration i EU. Det ville også underminere de EU-lande, som har uddelegeret kampen for demokrati med livet som indsats til ukrainerne. [...] Formanden for det britiske parlaments forsvarsudvalg, Tobias Ellswood, har foreslået at udvide det nordeuropæiske militærsamarbejde JEF ("Joint Expeditionary Force") med Ukraine og Polen. Dette britisk ledede initiativ i regi af NATO, som også omfatter Danmark, har ry for at være hurtigt, fleksibelt og kapabelt, hvilket styrker den afskrækkende effekt og den gensidige sikkerhed i Nordeuropa, Nordatlanten og Østersøregionen. [...] Dette fælles europæiske forsvarsinitiativ kunne skabe grundlag for en ægte europæisk grundpille i NATO. Det ville presse europæerne til at tage et større ansvar og vise større lederskab i forhold til deres egen sikkerhed - og byrden ville blive fordelt bedre uden at underminere NATO eller distancere Europa fra USA."

Altinget søndag bringer et debatindlæg af Michael Ehrenreich, fhv. hofmarskal, kammerherre, bestyrelsesmedlem, Løvenholm Fonden, bestyrelsesmedlem, Dansk Kulturinstitut, bestyrelsesmedlem, Enigma - Museum for Post, Tele og Kommunikation. Han skriver blandt andet: "Ukraine skal optages i Nato og EU for at overleve som selvstændigt land. De to organisationer må derfor leve op til deres ansvar og fastlægge en køreplan for optagelse. [...] Der hviler et stort ansvar på deltagerne ved Nato-topmødet i den kommende uge i Litauens hovedstad Vilnius for at skære igennem og fastlægge en konkret køreplan for optagelse af Ukraine og andre ansøgerlande i det russiske nabolag. [...] Tilsvarende gælder for EU-landene, at man bør lægge forsigtigheden til side og indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine, Moldova, Georgien, landene på det vestlige Balkan og andre, som ønsker at blive en del af det europæiske fællesskab, så snart forhåndskriterierne er opfyldt. [...] Det vigtige lige nu er, at de nuværende EU-lande sætter handling bag ordene om at yde mere til det fælles forsvar af Europa og sætter en ramme for fællesskabets udstrækning i fremtiden. Med en stor EU-udvidelse har de europæiske lande muligheden for at yde et omfattende bidrag til Europas fælles sikkerhed. En udvidelse med de ovennævnte lande vil være et afgørende strategisk skridt, ikke mindst i den nuværende situation. [...] For Ukraines vedkommende er optagelse i Nato og EU den eneste mulighed for at overleve som selvstændigt land, og det kan blive et brændende spørgsmål allerede i forbindelse med forhandlinger om en våbenhvile. [...] Alene af den grund er det afgørende, at Nato og EU ikke ryster på hånden, men at man klart og tydeligt tilkendegiver, hvad endemålet er. Der er ingen vej uden om - og man må gerne begynde i Vilnius i den kommende uge."

Berlingske bringer en analyse skrevet af avisens internationale analytiker, Kristian Mouritzen. Han skriver blandt andet: "Det er ikke nogen hemmelighed, at det i år var umuligt at pege på en ny generalsekretær for NATO efter Jens Stoltenberg. Mette Frederiksen blev kastet ind i rygtesmedjen, men bag dette spil om jobbet gemmer sig en ubehagelig skyggeside. [...] Mette Frederiksen var hverken første eller andet valg. Biden legede i begyndelsen med tanken om at sætte formanden for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen i spil. Det kunne præsidenten ikke få. Tyskerne ville ikke slippe hende. [...] Nu er der en del måneder til, at spørgsmålet kommer op igen. Vil Mette Frederiksen til den tid igen være kandidat? Det er analytikerne ikke sikre på. For der vil komme andre kandidater i spil, og hvis ikke USA entydigt peger på den danske statsminister, så vil Mette Frederiksen næppe vove at kaste sig ind i det spegede spil endnu en gang."

Information bringer lørdag en analyse af avisens korrespondent Lars Trier Mogensen. Han skriver blandt andet: "Beslutningen om at forlænge Jens Stoltenberg som NATO-generalsekretær har umiddelbart slukket spekulationerne om Mette Frederiksens politiske fremtid. Men endnu et skarpt opgør presser sig på. [...] Med beslutningen om at forlænge Jens Stoltenberg indtil den 1. oktober 2024 har NATO-kredsen vundet tid og tiltrængt ro midt i Ukrainekrigen og den spegede strid om Sveriges optagelse. Men her i Danmark vil beslutningen ikke skabe fred, for forventningen på Christiansborg er, at Mette Frederiksen fortsat vil være kandidat til posten som NATOs næste generalsekretær. [...] Næste rokade kan faktisk komme overrumplende snart. Allerede her i det tidlige efterår kan Mette Frederiksen skulle træffe en skæbnesvanger beslutning, der øjeblikkeligt kan komme til at afgøre tronfølgeopgøret i Socialdemokratiet, nemlig beslutningen om hvem, der skal afløse Margrethe Vestager som dansk EU-kommissær. Den vanskelige beslutning trænger sig på langt tidligere end forventet, da Margrethe Vestager for få uger siden blev Danmarks officielle kandidat til stillingen som chef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Socialdemokratiets tidligere onde ånd kan meget vel være på vej til at indtage den prestigefulde post. [...] Lige nu er den tidligere, magtfulde økonomiminister og nuværende højt respekterede konkurrencekommissær favorit til topjobbet. Men da en række EU-lande fortsat ventes at indstille modkandidater, er det endnu for tidligt at konkludere, at den er hjemme. [...] Kommissærkabalen vil uundgåeligt komme til at sprætte sårene op i Socialdemokratiet. Den mest oplagte kandidat til at blive ny socialdemokratisk EU-kommissær er nemlig den driftssikre mand, som også var udset til at erstatte Mette Frederiksen, hvis hun altså var blevet udnævnt til NATO-generalsekretær: Ingen andre end finansminister Nicolai Wammen (S). [...] Støvet fra NATO-fuseren når ikke at lægge sig, før nye fejder hvirvles op."
Politiken, mandag, s. 6; Berlingske, lørdag, s. 9, 8-9, søndag, s. 26-27, mandag, s. 4-5; Børsen, søndag, s. 2-3; Jyllands-Posten, lørdag, s. 38; Altinget, søndag; Information, lørdag, s. 10 (10.07.2023)

Prioriterede historier

Asylpolitik væltede Hollands regering. Måske er det et varsel
I mandagens Information og søndagens Politiken kan man læse om regeringens afgang i Holland. I Information kan man læse, at den hollandske regeringskoalition, under premierminister Mark Rutte, er brudt sammen efter bare 18 måneder på grund af uenighed om asylpolitikken. Fire regeringspartier kunne ikke finde en fælles linje, hvilket førte til, at Rutte indgav sin skriftlige opsigelse til kong Willem-Alexander. Mark Ruttes liberale VVD-partis forslag om at stramme asylpolitikken blev anset som for radikalt af to af koalitionspartierne. Dette skete på trods af stigende antal asylansøgere i Holland, hvor tallet sidste år steg med en tredjedel fra 36.620 til 47.991, og man forventer, at tallet kan nå 70.000 i år. Chefanalytiker i Tænketanken Europa, Ditte Maria Brasso Sørensen, er ikke overrasket over sammenbruddet. "Det er jo en koalitionsregering, der ad flere omgange har vist udadtil, at den har været presset på samarbejdet i løbet af det seneste år," siger hun. Regeringens forslag inkluderede en begrænsning af asyl for børn af krigsflygtninge og en minimumsgrænse på to års ventetid for asylansøgeres familiesammenføring. De to øvrige partier, D66 og CU, var dog imod forslagene. Mark Ruttes regering blev indsat i januar 2022 efter de længste regeringsforhandlinger i Hollands historie. Regeringen blev etableret efter 'coronavalget' i 2021, der blev udskrevet på grund af en politisk skandale om svindel med børneydelser. Med regeringens fald er der udsigt til et nyt valg til efteråret. Det politiske landskab i Holland er fragmenteret med 20 forskellige partier, der har sæder i parlamentet, hvilket kan gøre det udfordrende at danne en ny regering. En ny politisk bevægelse, det populistiske Bonde-Borger-Partiet (BBB), udgør også en trussel mod de etablerede politiske kræfter. Ditte Maria Brasso Sørensen ser regeringens sammenbrud som en advarsel til andre europæiske regeringer. "Det er et forvarsel om, at man ikke bare kan skyde bolden til et europæisk hjørne, men at man stadig skal tage nogle væsentlige og betændte kampe nationalt, der kan skabe store problemer for regeringsmagten," siger hun.

I søndagens Politiken kan man læse, at Mark Rutte, den nuværende premierminister i Holland, har en lang politisk karriere bag sig, der har gjort ham til en af de længst siddende regeringsledere i Europa - kun overgået med et hårstrå af Ungarns Viktor Orbán. Den kollapsede regering var hans fjerde, og han har siddet uafbrudt som premierminister siden oktober 2010. Rutte, 56 år gammel, har en baggrund som historiker fra universitetet i Leiden og har en tidligere drøm om at blive koncertpianist. Han er kendt for sin evne til at genopstå efter skandaler og er blevet beskrevet som 'hjertet af hollandsk politik'. Dog bærer han også mindre flatterende øgenavne som 'Teflon-Mark', der henviser til hans evne til at lade selv dårlige sager glide af sig og komme stærkt tilbage. Mark Ruttes politiske magt har ført til en række møgsager, herunder den såkaldte børnepengesag, hvor tusindvis af familier mistede deres børnetilskud på grund af falske beskyldninger om socialt bedrageri. Dette førte til hans tredje regerings fald i 2021. Rutte har dog formået at holde sig i politik, og efter regeringens kollaps skal han nu ud i endnu en valgkamp. Til trods for sin gennemslagskraft og effektivitet som leder, er Rutte kontroversiel i visse syd- og østeuropæiske lande for sin stramme holdning til EU-budgetter. Hans politik, især i forhold til indvandring, har også gjort ham til et omdiskuteret emne, med hans konservative VVD-parti der ønsker at indføre strengere asylregler og bremse familiesammenføringen i Holland. Rutte har annonceret, at han vil fortsætte i hollandsk politik så længe, "tænderne løber i vand fredag morgen ved tanken om regeringsmødet, hvor vi skal til at løse problemer". Uden for politik er Rutte kendt for sin passion for musik, herunder U2, Bruno Mars, Brahms og Mozart, samt film, med Milos Formans 'Hair' fra 1979 som hans favorit. Han har ingen partner eller børn og er for tiden leder af en forretningsregering indtil næste valg.
Information, mandag, s. 8; Politiken, søndag, s. 4 (10.07.2023)

Det digitale indre marked

Danske forskere viser, at populær chatrobot udbreder amerikanske normer
Michael Jarlner, international kommentator på Politiken, skriver i en kommentar i Politiken lørdag blandt andet: "ChatGPT fremmer amerikanske normer og værdier, konkluderer et nyt studie. Det betyder noget, hvis man spørger, om det er vigtigt for en kineser at have et interessant job. [...] Mange går til samtalerobotten ChatGPT med den slags spørgsmål. Men de færreste har nok tænkt over, at dens svar afhænger af, om de spørger - og derefter får svar - på engelsk eller kinesisk. Foregik samtalen på engelsk, ville svaret være: 'Meget vigtigt' eller 'yderst vigtigt'. Foregik den på kinesisk, ville det imidlertid være: 'Lidt vigtigt'. [...] Det er forskere fra Københavns Universitet, der i samarbejde med udenlandske kolleger har kigget nærmere på den såkaldte ChatGPT-samtalerobot, der på rekordtid er trængt ind i vores hverdag. [...] Men pas på, advarer forskerne bag det nye studie: Den amerikansk udviklede ChatGPT fremmer i stor stil amerikanske normer og værdier. Daniel Hershcovich fra Københavns Universitet taler ligefrem om en form for amerikansk kulturimperialisme. 'Måske ikke med forsæt. Men lige nu bruger folk fra hele verden ChatGPT og får svar, som stemmer overens med amerikanske værdier og ikke med deres eget lands værdier', påpeger han. [...] Ambitionen om at udvikle en nordisk version af OpenAI's mere sofistikerede GPT3-model er dog indtil videre skrinlagt på grund af pengemangel. Så indtil videre bygger den nordiske sprogmodel på 20 milliarder parametre, mens den amerikanske GPT3-model bygger på 175 milliarder. Det peger på endnu et aspekt: Hvis sproget betyder noget for den måde, vi kan udnytte kunstig intelligens på, burde det så være en politisk prioritet at sikre midlerne til det? Eller vil Danmark og det øvrige EU fortsat lade amerikanske techgiganter styre udviklingen, selv om det nye danske studie altså antyder, at det er problematisk? Og måske endda ligefrem er 'en slags kulturimperialistisk redskab', som forskerne formulerer det ...? EU-Kommissionen er allerede opmærksom på den slags problematikker. I næste uge ventes den at komme med et udspil, der skal fremme udviklingen af europæiske værdier i det såkaldte metavers - et digitalt parallelunivers, man kan gå rundt i med vr-briller på."
Politiken, søndag, s. 2 (10.07.2023)

Finansielle anliggender

Sådan sikrer centralbanker kryptoens afløsere
På fredag vil Bank for International Settlements (BIS), ofte betegnet som centralbankernes centralbank, lancere den første guide, "Project Polaris", der har til formål at sikre fremtidens digitale valutaer. Det skriver Børsen mandag. Rapporten er et resultat af samarbejdet med det internationale konsulenthus PA Consulting og er udarbejdet af BIS' Innovationscenter i Stockholm. Den fungerer som en guide til, hvordan centralbanker som Danmarks Nationalbank og Sveriges Riksbank skal opbygge sikkerhed omkring fremtidens digitale valutaer. "Digitale valutaer skal være sikre og modstandsdygtige for at kunne implementeres. Det er grundlaget for en valuta, og digitale versioner er ikke anderledes, så der skal være tillid til, at de holder deres værdi, hvis de skal kunne fungere og være effektive," udtaler Alexander McGill, associeret partner i PA Consulting og specialist i risikostyring og bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Polaris-rapporten er det første detaljerede forsøg på at give centralbanker en drejebog over, hvordan digitale centralbankvalutaer, også kaldet Central Bank Digital Currencies (CBDC'er), sikres og overvåges, så de kan fungere sammen med eksisterende, fysiske betalingssystemer. Men trods disse planer er der endnu ingen, der har bygget en CBDC. Derfor bliver denne nye type centralbankpenge sårbare, mens de etablerer sig som troværdige betalingsmidler parallelt med de fysiske. Sveriges Riksbank har allerede i 2020 testet en teknisk løsning, der kan understøtte en e-krona, men de har endnu ikke besluttet, om de vil indføre en digital, svensk centralbankvaluta. "Sikkerhedstruslerne kommer til at udvikle sig, og kommer til at gøre det hurtigt. Kriminelle vil hele tiden forsøge at finde veje rundt om sikkerheden, så det bliver afgørende, at de sikkerhedsløsninger, centralbankerne udvikler, omkring de digitale valuta hele tiden holder sig foran trusselsniveauet," siger McGill. Den Europæiske Centralbank (ECB) undersøger også aktuelt, om man skal lave en e-euro, og skal træffe beslutning til oktober, om man vil gå videre med udviklingen af en digital euro. Derimod sætter Danmarks Nationalbank, der samarbejder med BIS og er med til at finansiere udviklingsafdelingen i Stockholm, spørgsmålstegn ved, om der er behov for en digital valuta i Danmark, da alle danskere allerede har adgang til at betale elektronisk med debet- eller kreditkort.

I Børsen kan man mandag læse et debatindlæg af Jesper Johansen, CEO og stifter af Northstake A/S. Han skriver blandt andet: "Der er nok få, der vil bestride, at krypto er blevet mere og mere mainstream i løbet af de senere år. Men de færreste ved, at krypto i dag udgør en aktivklasse, der overstiger 1200 milliarder dollar med over 400 millioner brugere globalt. [...] Men store, globale og veletablerede spillere begynder at se på krypto med nye øjne. Blackrock har annonceret en spot-bitcoin etf, og investeringsvirksomhederne Fidelity, Charles Schwab og Citadel har blandt andet investeret i kryptobørsen EDX, imens Deutsche Bank har ansøgt om en crypto custody licens i Tyskland. Derudover afslutter den Europæiske Central Bank i efteråret deres indledende analysefase i forhold til at skabe en digital euro. Det er normalt, at lovgivningen følger efter innovation, og jeg ved af erfaring, at regulering er altafgørende for markedsmodning og vækst. Europa-Parlamentet vedtog i maj efter mere end tre års lovarbejde den nye forordning ‘Markets in Crypto Assets' eller Mica. [...] Implementeringen af Mica i EU har startet et kapløb om udarbejdelse og implementering af lignende kryptolovgivning i bl.a. Storbritannien, Mellemøsten og USA. Disse lovgivninger bliver hastebehandlet, idet flere lande og regioner ser muligheder for at tiltrække de investeringer, der p.t. flytter ud af USA og til Europa, Mellemøsten og Asien på grund af manglende regulatorisk klarhed i USA. Her bør vi i Danmark udnytte disse muligheder, som bl.a. Storbritannien, Frankrig og Schweiz har gjort det. [...] De store danske investorer forholder sig fortsat afventende til trods for, at der med EU-forordningen og langt stærkere infrastruktur er gode forudsætninger for at få kryptoaktiver ind i porteføljerne. Der er ingen tvivl om, at kryptoaktiver og blockchain-teknologi bliver en afgørende del af fremtidens økonomiske platforme."
Børsen, mandag, s. 10, 12 (10.07.2023)

Topøkonom: Rentekanon skyder med løst krudt
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har forsøgt at bremse den højeste inflation i fire årtier ved at sætte renten op fra 0,25 procent til 5,25 procent på blot lidt over et år, men renterne vil forblive høje, fordi de ikke formår at bide sig hårdere fast i økonomien, vurderer en Wall Street-økonom ifølge Børsen lørdag. Den påstand bakkes op af flere danske økonomer. Torsten Sløk, cheføkonom i den New York-baserede kapitalforvalter Apollo, siger i et notat: "Bundlinjen er, at den svagere transmission fra pengepolitikken vil holde kapitalomkostninger højere i længere tid, fordi det er nødvendigt, hvis Federal Reserve skal have inflationen ned til inflationsmålet på 2 procent." Den Europæiske Centralbank (ECB) har sat styringsrenten op fra negativt territorium til foreløbig 3,5 procent det seneste år. Og ECB har selv varslet mere forude med en rekordlav ledighed på 6,5 procent i eurolandene og en forventning om, at lønningerne vil være steget med 14 procent fra nu af og inden udgangen af 2025. Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, mener, at vi skal vænne os til højere renter. "Min vurdering er, at vi blot er på vej mod en ny normal, hvor den pengepolitiske styringsrente strukturelt vil ligge væsentlig højere, end hvad vi har været vant til siden finanskrisen," siger Helge Pedersen.
Børsen, lørdag, s. 18-23 (10.07.2023)

Grundlæggende rettigheder

Konservative debattører skal tage sig i agt på de sociale medier
Politiken lørdag bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt, partiformand, Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: "I et land, der bryster sig af folkestyre og åndsfrihed, bliver de private virksomheder, der fylder stadig mere, nødt til at forstå, hvad denne åndsfrihed betyder. [...] Derfor er der grund til bekymring, når udøvelsen af disse grundrettigheder overføres til internationale, private aktører - og dermed også kontrollen med vore frihedsrettigheder. I disse dage træder jeg ud af, hvad der i folkemunde kaldes for et 'facebookfængsel'. [...] Betyder det da slet intet for disse folk, at Facebook reelt har det, man inden for konkurrenceretten kalder en "dominerende stilling", hvor vi normalt støtter indgreb, så det frie marked kan fungere? Da eksempelvis en leverandør af styresystemer koblede deres browser til selve styresystemet, så blev der grebet ind - både i USA og EU. Og det skal vi være glade for. Tænk, hvis alle med Windows som styresystem i dag var bundet til den samme browser. [...] Grundlæggende er der brug for, at vi i dag - mere end 170 år efter grundlovens indførelse - overvejer forholdet mellem de frihedsrettigheder, vi alle lovpriser, og deres praktiske fastholdelse i et internationalt, liberalistisk samfund, hvor stadig mere overføres til private aktører, og hvor man under påberåbelse af firmaers private ejendomsret forsvarer overgreb mod vore frihedsrettigheder, som under ingen andre omstændigheder var blevet tålt eller tolereret."
Politiken, lørdag, s. 3 (10.07.2023)

Institutionelle anliggender

To hurtige
I Ekstra Bladet kan man i Engells Brevkasse mandag læse svar på et spørgsmål, som en læser stiller politisk kommentator Hans Engell. Spørgsmålet er fra Lizzie Nørvang og lyder: "Tror du på Ursula von der Leyen som ny generalsekretær for Nato?". Til det svarer Engell: "Ja, jeg har faktisk både sagt og skrevet det før. Jeg anser hende for at være Bidens absolutte favorit, hun har et supergodt forhold til ham og er respekteret i Europa. Hardliner på Ukraine. Og så passer Stoltenbergs forlængelse med, at hun slutter som præsident for EU-kommissionen. Så jeg vil godt sætte en pæn sum på hende."
Ekstra Bladet, mandag, s. 18 (10.07.2023)

Tysk politiker vil ikke samarbejde med tyske AfD
Jyllands-Posten skriver mandag, at den tyske europaparlamentariker og formand den konservative EU-gruppe EPP, Manfred Weber, ikke vil samarbejde med det højrenationalistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) i EU. Det sagde han efter flere dage med meldinger om lokale valgsejre og høje meningsmålinger til AfD, som ingen tyske partier indenrigspolitisk heller vil samarbejde med.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (10.07.2023)

Interne anliggender

Den tredje verden er kommet til Frankrig
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af historiker, forfatter og blogger Mikael Jalving, som blandt andet skriver: "Da jeg i min uhelbredelige begejstring for cykelsport skrev om Frankrig i sidste uge, var det kun den halve sandhed. Jeg beskrev det Frankrig, jeg elsker. [...] Men der findes også et helt andet Frankrig; et land, jeg frygter. Et land, der risikerer at blive hele Vesteuropas fremtid, hvis ikke vi får udskiftet den nuværende politiske elite med en helt anden jordbunden elite, som tør bremse den sociale og politiske ulykke, som massemigrationen medfører. Det er de unge muslimers Frankrig. Et nyt land, som end ikke 45.000 udkommanderede politibetjente kan holde i ro. [...] De er oprørere, og deres mål er en fransk intifada, dvs. en opstand i stil med de rystelser, vi har set i Gaza (vendt mod Israel) og andre steder i Mellemøsten gennem årtier. I Frankrig er det blot franskmændene, der opfattes som besættere. [... ] Som den skuespiller, han er, haster præsident Macron med pomade i håret hjem fra endnu et møde i EU, der vil fordele stedse flere muslimske migranter ud i alle medlemsstater. Han er damernes ven, men ikke Frankrigs. Ligesom de sidste mange tidligere præsidenter har han lovet at standse ulykken. Men indvandringen fortsætter blindt derudad, og en enorm regning venter på at blive betalt."
Jyllands-Posten, søndag, s. 40 (10.07.2023)

Qatargate er toppen af isbjerget
Ekstra Bladet bringer lørdag en kommentar af avisens kommentator, Jan Jensen. Han skriver blandt andet: "Belgisk politi foretager flere ransagninger i VM-skandale-sagen, og ny rapport afslører, hvor let fremmede magter kan sikre sig indflydelse i Europa-Parlamentet. Qatar slog døren ind til EU og formåede at bestikke en lang række parlamentarikere i Bruxelles til at fortælle rosenrøde historier om migrantarbejdernes levevilkår frem mod VM sidste år. Den største korruptionsskandale i EU's historie er Qatargate blevet kaldt. [...] Så sent som i sidste uge blev der foretaget nye ransagninger hos en flere af sagens hovedpersoner. Det gælder blandt andet den tidligere vicepræsident i EU-parlamentet, græske Eva Kaili. [...] Tidligere på måneden ransagede belgisk politi ifølge mediet Politico to kontorer i EU-parlamentets Altiero Spinelli-bygning. Kontorerne tilhører det italienske MEP, Andrea Cozzolino og hans belgiske kollega, Marc Tarabella. [... ] 'Anklagerne i Qatargate handler ikke kun om potentielle brud på EU's regler og standarder, men også om kriminelle handlinger', står der i rapporten, hvor det også slås fast, at EU mangler et værn over for fremmede staters regeringer. Niels Fuglsang, som er dansk medlem af EU's socialdemokratiske gruppe, har været blandt initiativtagerne til rapporten. [...] Et andet område, som eksperterne har kig på, er reglerne for bijob. De foreslår, at man ikke må have bijob, som går ud på at lave lobbyarbejde i parlamentet. [...] Han henviser blandt andet til det polske EU-parlamentsmedlem, Radoslaw Sikorski. Han sidder i bestyrelsen for en årlig konference, som er organiseret af De Forenede Arabiske Emirater. Det får han 680.000 kroner for om året. [...] Polakken, som er tidligere udenrigsminister, forsvarer sig med, at han aldrig har stemt anderledes end sin gruppe i EU i forhold til Emiraterne og Saudi-Arabien, som er er Emiraternes allierede. [...] "Men det er en glidebane at få penge fra fremmede magter. Det er ikke særlig troværdigt for mig. Den slags bijobs skal man ikke kunne have," siger Niels Fuglsang."
Ekstra Bladet, lørdag, s. 12-13 (10.07.2023)

Klima

"Klimaforandringer og vores behov gør, at vi ikke kommer tilbage til det guldaldermaleri"
Erik Poulsen, EU-parlamentariker for Venstre, diskuterer sit syn på EU's naturlov i et interview med Politiken. Naturloven, der sigter mod at genoprette 20 procent af Europas natur inden 2030, har både været udråbt som "makværk" og "den vigtigste lov for Europas natur i årtier". Næste uge vil afgøre, om denne lov overlever. Poulsen udtrykker bekymring for, at loven giver for meget plads til naturen og biodiversitet, uden at tage højde for moderne samfundsmæssige behov som byudvikling, infrastruktur og vedvarende energi. "Vi siger, at man godt kan genoprette naturen, samtidig med at man eksempelvis etablerer vedvarende energianlæg og sikrer fødevareproduktionen," siger han. Han understreger, at det ikke er et spørgsmål om at vælge mellem natur og andre interesser, men om at finde en balance mellem dem. "Jeg vil hellere, at vi kigger frem og siger: Hvordan kan vi lave mest muligt natur og biodiversitet med det, vi har, og samtidig opfylde vores andre behov?" spørger han. Med hensyn til muligheden for, at loven bliver nedstemt, hvilket kan medføre en treårig forsinkelse på grund af EU-parlamentsvalg og ny kommission, mener Poulsen ikke, det er problematisk. Han ser det snarere som et signal til EU-Kommissionen om, at deres forarbejde har været utilstrækkeligt. Poulsen er åben for debat om, hvorvidt loven skal skydes i sænk, hvis den ikke bliver forbedret, og påpeger, at han vil stemme ja, hvis der forelægges en lov, der ligner det, ministrene har stemt for, og yderligere overvejelser om naturforringelser bliver inkluderet. Selvom Danmark har beskyttet mindre natur end det fælles mål om 30 procent i 2030, mener Poulsen, at Danmark er et grønt foregangsland, der har skabt betydelige fremskridt i både byer og på land. Han afviser dog ikke behovet for kompromis, når det kommer til beskyttelse af natur og støtte til vedvarende energi, fødevareproduktion og andre aktiviteter.
Politiken, søndag, s. 2 (10.07.2023)

Danmark kan få en nøglerolle i grønt EU
Christian Ibsen, direktør i tænketanken Concito, skriver i en kronik i Børsen mandag blandt andet: "Vi kan få en nøglerolle i et stærkt og grønt EU i at gøre os uafhængige af fossil energi. Det kræver dog politisk mod og svære beslutninger. [...] Vi er mest sårbare, hvis vi fortsætter afhængighed af importeret fossil energi. Det står jo også klart, at Putins værste modstander er hurtig grøn omstilling. Det vil trække tæppet væk under russisk økonomi, som i meget høj grad er baseret på eksport af olie, kul og gas. Akut behov Ukraine-krigen var en kæmpe opvågning for Europa og den afhængighed, der var skabt i særligt Tyskland i forhold til især russisk gas. I 2022 faldt naturgasforbruget 20 procent i hele EU og 25 procent i Danmark. Det skyldes blandt andet en historisk aktivering af de danske og europæiske forbrugere og industrier, som reagerede på de høje priser. Energibesparelser og energieffektivisering er og bliver en hjørnesten i den grønne omstilling, og vi syntes at have glemt det for bare få år tilbage. [...] Der bliver behov for dobbelt så meget kapacitet i Europas elnet i forhold til i dag - både elnettene internt og mellem EU-landene, og også hvad angår transmission (“elmotorvejene”) og distribution (“ellandevejene”). Det i sig selv bliver en stor, men utrolig vigtig udfordring for EU og de enkelte medlemslande. Det er et nyt grønt og mere fleksibelt energisystem, vi bygger i Danmark og EU. Det vil både være afgørende for klimaindsatsen, men også gøre os langt mere robuste og uafhængige af fossile brændsler fra Rusland og andre lande, vi ikke ønsker at være i lommen på mere. [...] Der er brug for ekstra politisk mod til at træffe også de svære klimabeslutninger. Det er dem, der på den lange bane skal gøre os i stand til som samfund at håndtere klimakrisen."
Børsen, mandag, s. 22-23 (10.07.2023)

Ekstrem tørke truer med at forvandle dele af Spanien til ørken
I Jyllands-Posten Indblik lørdag skriver avisens korrespondent, Jørgen Ullerup, blandt andet: "Intensivt landbrug og den værste tørke i 100 år truer med at tømme et vigtigt vådområde i Andalusien. Ifølge WWF har kunstvanding eksempelvis gjort stor skade på nationalparken Doñana, som kan være tørret ud om et årti. [...] Men prisen er langt højere end den, forbrugerne betaler, forklarer Felipe Fuentelsaz, der på en køretur rundt om nationalparken Doñana udpeger den ene ulovlige brønd efter den anden. "Vi vurderer, at der findes mindst 1.000 ulovlige vandboringer til kunstvanding af 2.000 ulovlige hektarer med bærproduktion. På den måde er landmænd ved at tørlægge det vigtigste vådområde i Spanien, der benyttes af trækfugle fra hele Europa på vej til Afrika," siger den 45-årige agronom. Som ansat i WWF Verdensnaturfonden er hans vigtigste opgave lige nu at forsøge at stoppe et forslag fra Andalusiens regionale regering, der vil lovliggøre ulovlige brønde og dermed øge risikoen for en udtørring af nationalparken Doñana. [...] "Vi forstår, at ukontrolleret intensivt landbrug kan forårsage ikke bare en økologisk katastrofe, men en total katastrofe. Folk forveksler vækst med ekspansion. En virksomhed behøver ikke at vokse i areal for at blomstre og forbedres," siger Manuel Delgado, talsmand for over 300 lovlige gårde. [...] EU's miljøkommissær, litaueren Virginijus Sinkevičius, besøgte i april Doñana for at advare mod den nye andalusiske lov, der ifølge EU-Kommissionen strider mod en dom fra EU-Domstolen i 2021. [...] "Risikoen er, at Spanien fra at være Europas køkkenhave på meget kort tid bliver et af verdens mest ørkenrige lande," siger geologen Julio Barea, som er ansvarlig for vandspørgsmål hos Greenpeace Spanien. Han mener, at Spanien lever i et vandvanvid. I stedet for at tilpasse sig det vand, der er til rådighed, hentes vand længere og længere væk. 1.200 store reservoirer har fremmet udviklingen af et landbrug, men har samtidig udtørret enorme laguner og sat grundvandet under vandstress."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16-17 (10.07.2023)

Konkurrence

Vestager afventer at gribe ind over for metaverset
Det metaverse, som teknologigiganter som Facebook (nu Meta), Microsoft og Apple satser på som fremtidens internet, bekymrer ikke EUs danske konkurrencekommissær og første næstformand for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager. Selvom disse virksomheder arbejder på at sætte rammerne for denne nye digitale verden, ser Vestager ingen umiddelbar grund til at gribe ind. Det skriver Berlingske mandag. "Vi ser en masse innovation, når det kommer til virtuelle verdener. Jeg tror ikke, at noget selskab kan hævde, at de vil eje det, om man så må sige, men det er, hvad vi håber at finde ud af," siger Vestager. EU-Kommissionen planlægger at præsentere en ny pakke med værktøjer til konkurrencemyndighederne for at hjælpe dem med at forstå dynamikken bag den nye teknologi. Vestager betoner dog, at trods den nye digitale lovgivning der er vedtaget, er det vigtigt at nærme sig reguleringen forsigtigt: "Vi har tid til at undersøge og vide, at vi ikke skal springe på regulering som den første form for sikkerhedspude." Analytikere understreger, at for at metaverset skal have succes, må det ikke splittes op i mange små dele styret af forskellige virksomheder, men skal være et stort, sammenhængende digitalt univers. Analysefirmaet Gartner forventer, at 25 procent af befolkningen vil tilbringe mindst en time om dagen i metaverset inden 2026. Der er dog endnu lang vej, og det er uvist, om det overhovedet vil lykkes at skabe et fungerende metaverse. Som Vestager understreger: "Alt, hvad vi gør, skal bygge på fakta og på de oplysninger, som vi kan få. Vi er nødt til at forstå det, før vi kan beslutte, hvilke forholdsregler der vil være passende."
Berlingske, mandag, s. 3 (10.07.2023)

Kultur

DR skriver kritisk om fribilletter til politikere, mens DR Koncerthuset selv uddeler dem i stor stil
Debatten om fribilletter til politikere raser i Danmark, efter det blev offentligt kendt, at Det Kongelige Teater og DR Koncerthuset giver hundredvis af gratis billetter til politiske repræsentanter. Det skriver Politiken mandag. Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet som løsgænger, har kritiseret praksis og understreget, at hun ikke ser det som fagligt relevant at modtage gratis adgang til alle arrangementer, hun bliver inviteret til. "Jeg synes ikke, at vi politikere skal modtage gaver på den måde. Der er jo en psykologisk effekt i, at man får en gave. Så vil man som menneske gerne give noget tilbage," siger Karen Melchior. DR Koncerthuset retfærdiggør uddelingen af gratis billetter med, at det tjener et fagligt eller repræsentativt formål, da politikerne på denne måde kan følge med i kulturområdet eller vise interesse for DR's aktiviteter. Lasse Bastkjær Jensen, DR's direktør for strategi og brugere, påpeger i et skriftligt svar til Politiken, at DR finder det "naturligt og produktivt, at politikere kan opleve koncerter hos DR." Dog mener Jesper Olsen, ekstern lektor i offentlig ret og formand for Transparency International Danmark, at DR's udbud af gratis billetter kan være problematisk, og at reglerne bør revideres. "Måske bør man benytte anledningen til at forny traditioner, som stammer fra en tid, hvor man ikke var så opmærksom på disse problematikker," siger Jesper Olsen, og tilføjer: "DR bør få bragt det her ind i en mere moderne tilgang i forhold til deres integritet." Søren Espersen, medlem af Folketingets kulturudvalg fra Dansk Folkeparti, ser dog ikke noget problem i, at DR tilbyder gratis billetter, da han mener, det kan bidrage til en større viden om musikbranchen.
Politiken, mandag, s. 3 (10.07.2023)

Landbrug

Køer græsser igen på marker med fund af PFAS
Berlingske og Jyllands-Posten skriver lørdag, at et midlertidigt forbud, der forhindrede græssende kvæg på områder, hvor der er fundet PFAS (perfluoralkylstoffer), ifølge Fødevarestyrelsen, er blevet ophævet. Forbuddet blev oprindeligt indført i april af Naturstyrelsen og forhindrede græsning på omkring 3.000 hektar statslige naturområder. Denne beslutning havde betydelige konsekvenser for landbruget. Dog blev denne beslutning revideret efter rådgivning fra EU-Kommissionen. "Vi har spurgt EU-Kommissionen, om vi kunne tillade, at arealer blev afgræsset på særlige betingelser. Kommissionen har sagt, at vi kan tillade det, hvis vi sikrer, at dyrene og produkter fra dyrene ikke indgår i fødevarekæden," forklarer Jannik Elmegaard, sektionsleder hos Fødevarestyrelsen. Således betyder den nye vejledning fra EU, at græsning kan tillades under visse forhold, så længe dyrene og deres produkter ikke bliver en del af fødevarekæden. Dette stiller nye krav til landbrugere og myndigheder for at sikre, at disse betingelser overholdes.
Berlingske, lørdag, s. 13; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2 (10.07.2023)

Migration

Mens EU forhandler med Tunesien, udsættes migranter for vold og chikane
I Information mandag kan man læse, at racespændinger i Tunesien har nået et alarmerende niveau, hvor migranter udsættes for chikane, vold og brutale deportationer udført af myndighederne. I den forbindelse opfordrer flere ngo'er EU til at afslutte sit migrationssamarbejde med Tunesien. EU, ledet af kommissionsformand Ursula von der Leyen, er i øjeblikket i forhandlinger med Tunesien om en aftale for at styrke grænseforvaltningen i landet, som skal hindre massiv migration til Europa. Frygt og usikkerhed har ført til en stigning i antallet af migranter og flygtninge, der søger væk fra forfølgelse og vold i landet. Den tunesiske fotograf og journalist, Mohamed Krit, fortæller: "Situationen er virkelig kritisk, og langt de fleste ved ikke, hvor de skal søge hen. De er blevet smidt ud af deres hjem og føler sig ikke sikre nogen steder. De er bange for at blive udsat for vold. Det har de fleste af dem allerede oplevet," siger han. Mens disse uroligheder finder sted, har de tunesiske myndigheder øget antallet af deportationer af migranter til området ved grænsen til Libyen. Lauren Seibert, der arbejder med flygtninge og migranters rettigheder i Human Rights Watch, kritiserer de tunesiske myndigheder. "De bliver vilkårligt arresteret baseret på deres hudfarve og udseende, og derefter får de ingen retfærdig rettergang eller juridisk vurdering. De bliver blot udvist og dumpet ved grænsen," siger hun. Disse begivenheder har ledt til stigende bekymring for menneskerettighedskrænkelser mod migranter og flygtninge i Tunesien, og Seibert mener, at EU bør overveje, hvad det er for et grænsesystem, de planlægger at finansiere. Tunesiens præsident, Kais Saied, har i mellemtiden anmodet om mere betænkningstid med hensyn til den mulige migrationsaftale. Han har udtrykt bekymring over, at accept af EU's krav kan udløse social uro og har offentligt nægtet at tjene som "Europas grænsevagt". Omvendt har Mette Frederiksen, Danmarks statsminister, under EU-topmødet i Bruxelles for nylig, udtalt, at hun ser gode muligheder for aftaler om migration og grænsekontrol med lande uden for EU.
Information, mandag, s. 10-11 (10.07.2023)

Retlige anliggender

EU-Kommissionen har haft dansk retssikkerhed under lup og ønsker forbedringer
I en ny rapport om retsstatssituationen har EU-Kommissionen fremsat fire henstillinger til Danmark. EU-Kommissionen opfordrer Danmark til at styrke retsstatssituationen på flere afgørende områder. Det skriver Berlingske lørdag. For det første anbefales det, at Danmark afsætter flere ressourcer til retssystemet. Danmark bruger i øjeblikket kun 0,16 procent af bruttonationalproduktet på retssystemet, og antallet af dommere er også lavt. Disse forhold bør forbedres i overensstemmelse med europæiske standarder. For det andet opfordres Danmark til at indføre regler, der regulerer 'svingdøre' - situationer, hvor ministre går direkte fra et ministerjob til et job i en lobbyvirksomhed. Trods tidligere anbefalinger er der ikke sket fremskridt på dette område. EU-Kommissionen påpeger, at selvom de danske myndigheder mener, at systemet fungerer godt, mangler der et system til at overvåge integritetsrisici. For det tredje anbefaler EU-Kommissionen, at Danmark indsamler data om håndtering af korruption. Der mangler i dag statistikker om korruptionssager, især på lokalt niveau, hvilket gør det svært at vurdere effektiviteten af korruptionsbekæmpelse. Endelig anbefaler EU-Kommissionen, at Danmark forbedrer åbenheden i aktindsigtssager. Borgernes ret til at få adgang til dokumenter fra offentlige myndigheder bør styrkes ved at begrænse de undtagelsesregler, der bruges til at afslå anmodninger om dokumenter. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil stå over for disse opgaver i retssikkerhedens navn, hvis det står til EU-Kommissionen.
Berlingske, lørdag, s. 17 (10.07.2023)

Udenrigspolitik

De israelske NGO'er sender nødråb til Israels venner om at træde i karakter og redde landet væk fra afgrunden
Paula Larrain, forfatter, foredragsholder, selvstændig og skribent, skriver i en kommentar på Altinget lørdag blandt andet: "Bosættelserne er ikke tilfældige tilflyttere, men en geopolitisk, helt åbenlys måde at annektere et stykke land på, som folkeretligt ikke tilhører besættelsesmagten, men som besættelsesmagten anser som afgørende for sin egen sikkerhed. En midlertidig besættelse er lovlig under folkeretten, hvis man samtidig behandler de oprindelige beboere med værdighed i henhold til Geneve-konventionen. Men det er ulovligt under international ret at bruge besættelsen til at etablere sig permanent, fordi der derved er tale om en annektering. Alt det behøver du ikke tage mit ord for eller FN's ord for. Jeg skærer det blot ud i pap. Hvis du vil have den længere juridiske forklaring på Israels annektering af Vestbredden, der er i fuld gang, kan du læse dette indlæg af en israelsk, juridisk ekspert skrevet for ganske nylig til amerikanske Foreign Policy. [... ] Hvad gør man med de millioner af palæstinensere, der ikke bare kan - eller vil - forlade deres hjem og tage flugten over Middelhavet? Hvad er planen på længere sigt? Jeg stiller faktisk spørgsmålet under et møde i det israelske udenrigsministerium. Jeg formulerer mig så neutralt som muligt og spørger til best case scenario. Men svaret udebliver. Til gengæld kan den ene talsmand godt formulere, hvad der sker, hvis man går efter én-statsløsningen med lige rettigheder for alle. Det vil betyde enden på Israel som en jødisk stat. Alene på grund af demografien. [...] Premierminister Benjamin Netanyahu er blevet kaldt to-statsløsningens bedemand af israelske kommentatorer, og i det israelske udenrigsministerium får vi bekræftet, at den nuværende regering kun ser én suveræn stat for sig. [...] I forhold til Israel gælder i praksis en anden politik end over for Rusland. Vesten er her nødt til at "tale med to tunger," for nu at citere en europæisk diplomat, vi møder på turen. Europa og USA taler med to tunger i forhold til Israel, fortæller han, fordi man derved håber at kunne holde lidt fred. Eller fordi europæiske politikere er optaget af egne, kortsigtede dagsordner, som en anden seniordiplomat fra EU forklarer. Med den massive militære tilstedeværelse, kontrol og undertrykkelse af palæstinensernes bevægelsesfrihed, der har varet i årevis, er det et mysterium, hvordan sikkerhedssituationen alligevel kunne være blevet så alarmerende, at det israelske militær så sig nødsaget til at gå åbent til angreb på en flygtningelejr i Jenin. [...] Jeg har en intellektuel viden om konflikten, som jeg professionelt har fulgt i tre årtier. Jeg har et følelsesmæssigt forhold til min kristne tro på menneskers ligeværd. Jeg føler en arbejdsmæssig forpligtelse over for demokrati og menneskerettigheder, som er hele grundlaget for mit fags eksistens og tilmed mit faglige speciale. Nu har jeg også en kropslig erfaring med Israel/Palæstina. Og jeg skal aldrig besøge landet igen. Jeg vender det fysiske territorium ryggen efter en ubehagelig afhøring i lufthavnen på vej tilbage til Danmark. I flyet med ansigtet klistret mod vinduet, på vej mod runway'en, slipper jeg kroppen fri og lader tårerne trille. De vælter faktisk ud. Jeg tænker på Ben Gurion, Golda Meïr, Menachem Begin og Yitzhak Rabin fra dengang israelske ledere talte om fred og mente fred. Jeg tænker på den rædselsfulde baggrund i Europa, der gjorde oprettelsen af Israel nødvendig."
Altinget, lørdag (10.07.2023)

EU skal forebygge et nyt Ukraine
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Anne Sophie Callesen, EP-kandidat, fhv. MF (Radikale Venstre) og Ulla Tørnæs EP-kandidat, fhv. minister (V). De skriver blandt andet: "Der er krig i Europa. Vi hører desværre den sætning igen og igen. Krigen i Ukraine har bragt konflikterne uendeligt tæt på os herhjemme. Igen. For det samme gjorde 90'ernes krige på Balkan. [...] Internationale institutioner som EU, OSCE og Nato har gjort en forskel. EU hjælper med at opbygge demokratiske institutioner og med, at de spirende demokratier kan udvikle sig, danske tropper gør med andre Nato-nationer hverdagen mere sikker i den opdelte by Mitrovica, hvor albanere og serbere med mellemrum tørner sammen, og OSCE samler våben sammen i Bosnien, Serbien og Kosovo i et forsøg på at give freden i fremtiden bedre odds. [...] Lige nu ser det ud til, at det ikke er nok. [...] Derfor er brug for, at vi gør meget mere. Brug for, at vi skruer op for demokratifremme, investeringer, samhandel og måske endda også militær tilstedeværelse. Og at vi gør det gennem EU, som bør have en Balkanstrategi med massiv prioritering af og tilstedeværelse i regionen. Der er brug for en aktiv og forebyggende indsats, så vi én gang for alle kan komme af med fortidens krigsspøgelser i Europa. Derfor skal EU føre en mere aktiv udenrigspolitik på Balkan."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 37 (10.07.2023)

Man skal aldrig ønske død over en dårlig zar
I Jyllands-Postens søndagskronik af forfatter og oversætter, Leif Ebbesen, kan man blandt andet læse: "Putin er svækket, men alternativet kan være værre. Noget tyder i hvert fald på, at det kan gå fra slemt til værre. [...] Wagner-gruppens 'retfærdighedsmarch' mod Moskva, der skulle redde den russiske befolkning fra 'statens løgne, korruption og bureaukrati', har efterladt den vestlige verden med indtrykket af en svækket Putin. [...] Det er muligt, at Putin har fået nogle ridser i lakken, men det er næppe sandsynligt, at han forlader posten som Ruslands og befolkningens store beskytter og garant for stabilitet og orden. Og hvis/når han af en eller anden grund ikke længere sidder solidt plantet i Kreml, giver det næppe de store forandringer. Den nuværende magtelite og hæren vil fortsætte krigen i Ukraine og kampen for at genvinde Ruslands anerkendelse som stormagt i en ny verdensorden. [... ] De reformvenlige eurofile mener, at Rusland har sine rødder dybt forankret i europæisk kultur og derfor må udvikle sig som det øvrige Europa. Den eneste redning for landet ligger i vestlige idéer om demokrati, retssikkerhed, et sandfærdigt embedsværk og et erhvervsliv på markedsvilkår. Peter den Stores reformer, der havde forsøgt at bryde med gammelrussiske patriarkalske traditioner, var forbilledet. De slavofile anser derimod det russiske samfund for at være på et andet og højere niveau end det vesteuropæiske i kraft af ”folkeånden”, den ortodokse tro, fællesskabet, det patriarkalske sammenhold i den russiske bondekultur og den tsaristiske enevælde. [...] Men Rusland kan som en geopolitisk suveræn magt medvirke til at skabe et nyt multipolært verdenssamfund. [...] Idéerne understøttes af, at landet i årene efter Murens fald i 1989 og unionens ophør i 1991 stiltiende har måttet se til, at Nato og senere EU indlemmede Baltikum og Østeuropa. Med Natos løfte om optagelse af Ukraine var grænsen nået. Her måtte man stå fast af hensyn til den geopolitiske position og den nationale enhed. Der er modstand mod Putin-regimets politik internt i Rusland, men opposition er svag - næsten ikkeeksisterende. Den almindelige russer opfatter ro, orden, stabilitet, sammenhold og uafhængighed af udenlandsk indblanding som kerneværdier. I generationer har russerne lært, at magten er hos en enevældig hersker, uanset hvor ond denne end er."
Jyllands-Posten, søndag, s. 41 (10.07.2023)

Økonomi

Det enorme betalingsbalanceoverskud og den stærke danske økonomi taler for at revaluere kronen
I mandagens Berlingske kan man læse en kronik af Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved German Marshall Fund of the United States. Han skriver blandt andet: "Danmark har i dag Europas formentligt stærkeste økonomi med rekordlav langtidsledighed, overskud på statens budget og en historisk stærk konkurrenceevne. [...] I de seneste tolv måneder nåede over vi over 400 milliarder kroner. Det er næsten 40 procent af Danmarks bruttoopsparing i 2022. [...] Det er rigtigt meget og ganske påfaldende ihukommende de seneste mange års generelle ligegyldighed fra de fleste af Folketingets partier over for EU, hvor størstedelen af danskernes udlandsformue er placeret. [...] Grundlaget for fastkurspolitikken har fra starten i 1982 været, at skiftende regeringer og et bredt flertal i Folketinget generelt siden har ført en yderst troværdig økonomisk politik fokuseret på at generere stabile offentlige finanser, en god konkurrenceevne og høj beskæftigelse. Fastkurspolitikken har spillet en væsentlig rolle i de seneste mange års økonomiske succes i Danmark. Det betyder dog ikke, at man nu med et betalingsbalanceoverskud af uhørte dimensioner ikke bør diskutere, om vi kan gøre det endnu bedre ved at gentænke fastkurspolitikken. [...] Og da det helt sikkert ikke er i dansk økonomisk interesse - som en lille handelsintensiv økonomi - at indføre en frit flydende valutakurs, postuleres det, at der ikke er noget økonomisk troværdigt alternativ til fastkurspolitikken. For hvis man én gang har rørt ved den faste kurs, kunne man jo få ideen igen. Denne reduktionistiske opfattelse af international økonomi er dog forkert - og ofte baseret på en økonomisk litteratur fokuseret på utallige valutakriser i Europa inden euroen og blandt mange udviklingslande. [...] Vores fastkurspolitik er karakteriseret ved, at kronen er låst fast til en svagere valuta end den danske, og vores økonomiske politik er som helhed mere troværdig end i eurozonen. Derfor skal der heller ikke - med ekko af Schluter og Christoffesen i 1982 - være tale om en dansk devaluering over for euroen, men derimod en revaluering af kronens kurs. Der bør nok skulle cirka 10-15 procent færre kroner til for at købe en euro eller cirka en kurs på omkring 6.30-6.70 kroner for en euro. Danskernes købekraft vil stige tilsvarende og inflationen vil falde (endnu) hurtigere. Da importvarer bliver billigere, og dansk eksport dyrere, vil betalingsbalanceoverskuddet falde. [...] En stærk økonomi er en nødvendighed for en revaluering, da den ikke er uden omkostninger og givet vil kræve, at det samme brede folketingsflertal, som vedtager den, laver også andre ændringer i dansk økonomisk politik."
Berlingske, mandag, s. 26-27 (10.07.2023)